Rare penge til ferien

Ishockeytræner fik Nordeas Idrætslederpris
Skrevet af Niels Rasmussen – 15. april 2014, 23:06:07Nordea-Idrætslederpris-01-16-14-400x266

Ishockeytræneren Kom Lohmann kunne ikke forstå, hvorfor klubformand Henrik Klinkvort med djævelens vold og magt ville have ham med til FIGs møde i mandags på Bagsværd Stadion.

Men han var glad for at han tog med. For det viste sig nemlig, at Kim Lohmann var udset til at skulle modtages NordeaFondens Idrætslederpris, som blev overrakt af filialdirektør Lisbeth List fra Nordea på Søborg Hovedgade.

Så der røg lige 10.000 kr. ind på kontoen hos Kim Lohmann, der var på vej til lufthavnen. For nu hvor ishockeysæsonen er overstået er der tid til at holde skiferie.

-Jeg skal lige passe mit arbejde hos IBM i nogle dage med en kongres i Nice, så går turen til Geneve, hvor vi har lejet en skihytte i området, sagde en pavestolet Kim Lohmann.

Han har indført morgentræning to gange om ugen for spillere i 9-10 års alderen. De er i skøjtehallen en time, før de skal i skole. Så vækkeuret ringer tidligt i en halv snes familier.

-Der skal masser af gentagelser til, og med den begrænsede istid i skøjtehallen, må vi udnytte de muligheder der, fortalte Kim Lohmann til Gladsaxe Bladet i februar.

I indstillingen fra Gladsaxe Ishockey stod, der at hans indsats ligger langt ud over hvad man kan forventet af en frivillig idrætsleder/ungdomstræner.