Erhvervsklubben G.I.V.

Gladsaxe Ishockey Erhvervsklub GIV

Gladsaxe Ishockeys Venner – GIV – er navnet på den forening, som ydede en stor støtte til Gladsaxe Ishockey i de gyldne 70’ere, hvor klubben vandt adskillige mesterskaber og medaljer. Gladsaxe Ishockey synes derfor, at det er nærliggende at genoplive navnet i forbindelse med etableringen af vores nye Erhvervsklub.

GIV har til formål at skabe et netværk for Gladsaxe Ishockeys sponsorer og støtter. Erfaringsudvikling og netværksudvikling for medlemmerne vil ske gennem forskellige arrangementer faciliteret af Gladsaxe Ishockey.

GIV vil løbende afholde events af forskellig karakter for medlemmerne – fra vinsmagning til ishockeytræning.

En sponsor i Gladsaxe Ishockey er automatisk medlem af Erhvervsklubben GIV.