Tilfælde af meningokoksygdom konstateret

Der er desværre blevet konstateret et tilfælde af meningokoksygdom på vores U17 hold (spiller er i behandling, bedring og forhåbentligvis snart tilbage på isen igen).

Det er vigtigt at understrege, at risikoen for, at andre medlemmer er blevet smittet som følge heraf, er meget lille, og der er absolut ingen grund til panik; men bestyrelsen ønsker dog alligevel at oplyse herom, så forældre kan være opmærksomme på evt. symptomer og forholdsregler – også helt generelt.

Der kan læses mere om symptomer, mm. i Sundhedsstyrelsens informationspjece omkring meningokoksygdom på dette link.

Mvh,
Bestyrelsen

Udstyrs-Byttebazar lørdag den 20. august

Så er sommerferien vel overstået og der er gået 4 måneder siden vi gik af isen i Gladsaxe.

Nu står den nye sæson for døren og skøjter og udstyr skal findes frem igen. Men måske er noget af dit udstyr nu blevet for småt, skøjterne eller hjelmen klemmer og panseret skal være et nummer større?

Derfor inviterer vi til fælles køb/salg/byttedag i klublokalet, lørdag den 20. august kl.13.00.

Kom og gør et kup, få solgt eller byttet dit udstyr med andre der er i samme situation, så du kan spare på nyanskaffelserne og finde det udstyr du har brug for til den nye sæson, og oven i købet til en god pris.

Tilmelding via e-mail til per.seier1@gmail.com

PS. STOKKEN modtager på dagen gerne donationer, hvis du har udstyr i overskud.

Bestyrelsen

Tilmelding til dommerkursus

Opdatering: Vi mangler nu 5 deltagere for at kunne oprette kurset.

Der vil blive arrangeret et dommerkursus i klubben hvis vi kan samle mindst 10 deltagere. Kurset er fra U15 og opefter. Vi mangler ofte dommere til kampe og cups, og det er derfor en stor hjælp for klubben hvis flere gerne vil dømme; — samtidigt med at det er en mulighed for, at tjene lidt ekstra lommepenge. Henvend dig til Kevin hvis du er interesseret.

Opstart af sommertræning 16. maj

Der vil være fælles opstart af sommertræning for alle ungdomshold samt 1. holdet d. 16 maj kl. 11. Efter ca. 1 times fælles træning og hygge, på tværs af alle hold, slutter vi af med pølser fra grillen. Vi forventer at slutte kl. ca. 13.30.

Mvh Bestyrelsen

Nye holdfotos

Holdfotos for ungdomsholdene samt 1. holdet er nu opdateret på hjemmesiden. Bemærk at disse ikke må bruges til print eller andre publikationer uden tilladelse.

Piger Power Hour

Første torsdag i måneden vil der være træning kun for piger i tidsrummet 1700-1750. Træningen varetages af Suman Lundbye der til dagligt arbejder som skolelærer på Grønnemose Skolen bla. som profilidrætslærer.

Suman fortæller: “Som 11 årig begyndte jeg at spille ishockey i GSF, på et kvindehold. Senere har jeg spillet i Herlev, Gentofte og KSF. Sommerferier blev ofte tilbragt i Sverige på hockeyskoler. Det er super fedt at være tilbage i GSF som træner og give den gas i Piger Power Hour”.

Træningen er for piger i alle aldre — dog skal man kunne stå sikkert på skøjter uden assistance.

De 10 forældre bud

De 10 bud er tyvstjålet fra DBU, men de gælder også i GLIS!

  • Mød op til træning og kamp – dit barn ønsker det.
  • Giv opmuntring til ALLE spillere under kampen – ikke bare til din datter eller søn.
  • Giv opmuntring i både med- og modgang – giv ikke uberettiget kritik, men positiv og vejledende kritik. Continue reading

Tirsdagsmad — tilmelding er nu åben

Vi starter op igen d. 17. september. Til at begynde med dog kun hveranden tirsdag da vi pt. kun er 3 forældre og derfor ikke har mulighed for, at lave mad til spillere og forældre hver tirsdag. Tilmeld dig her.

Det optimale ville selvfølgelig være, at der var tirsdagsmad hver tirsdag og vi håber derfor der er flere forældre der kunne tænke sig, at lave mad og hygge sig med spillere og forældre hveranden tirsdag. Hvis du har lyst — og du kan måske samle 3-4 forældre — så ring eller SMS til Pia Sørensen på 51545611.

Olaf Eller ny sportschef

Bestyrelsen kan med glæde annoncere at det er lykkedes os, at få ansat Olaf Eller som sportschef for Gladsaxe Ishockey.

Olaf behøver ingen nærmere introduktion men vi kan alligevel nævne, at han har været i sporten i mange år både som spiller og ikke mindst som træner for forskellige hold i Danmark. Olaf har vundet DM både som spiller og træner og har senest trænet Esbjergs Elite hold med stor succes. Olaf er i den kommende sæson også U20 landstræner.

Olaf skal sikre den sportslige udvikling af ungdommen og 1.div  i Gladsaxe. Vi håber at Olafs tilstedeværelse vil være med til, at videreudvikle Gladsaxe Ishockey så vi hæver vores sportslige niveau.

Vi glæder os til samarbejdet og byder hermed Olaf varmt velkommen i Gladsaxe Ishockey

Mvh

Bestyrelsen