Tilfælde af meningokoksygdom konstateret

Der er desværre blevet konstateret et tilfælde af meningokoksygdom på vores U17 hold (spiller er i behandling, bedring og forhåbentligvis snart tilbage på isen igen).

Det er vigtigt at understrege, at risikoen for, at andre medlemmer er blevet smittet som følge heraf, er meget lille, og der er absolut ingen grund til panik; men bestyrelsen ønsker dog alligevel at oplyse herom, så forældre kan være opmærksomme på evt. symptomer og forholdsregler – også helt generelt.

Der kan læses mere om symptomer, mm. i Sundhedsstyrelsens informationspjece omkring meningokoksygdom på dette link.

Mvh,
Bestyrelsen

Udstyrs-Byttebazar lørdag den 20. august

Så er sommerferien vel overstået og der er gået 4 måneder siden vi gik af isen i Gladsaxe.

Nu står den nye sæson for døren og skøjter og udstyr skal findes frem igen. Men måske er noget af dit udstyr nu blevet for småt, skøjterne eller hjelmen klemmer og panseret skal være et nummer større?

Derfor inviterer vi til fælles køb/salg/byttedag i klublokalet, lørdag den 20. august kl.13.00.

Kom og gør et kup, få solgt eller byttet dit udstyr med andre der er i samme situation, så du kan spare på nyanskaffelserne og finde det udstyr du har brug for til den nye sæson, og oven i købet til en god pris.

Tilmelding via e-mail til per.seier1@gmail.com

PS. STOKKEN modtager på dagen gerne donationer, hvis du har udstyr i overskud.

Bestyrelsen

Landsmesterskab udfordret på faciliteterne

I weekenden var der knald på ishockeyen på Isbanevej. Gladsaxe Ishockey var nemlig værter for u13.2 landsmesterskab.
Bragt i Gladsaxe Bladet d. 26/1

Der var en super stemning i hallen, hvor fire jyske hold og 4 sjællandske hold var dukket op for at give alt hvad de havde i sig. Oprindelig var der tilmeldt 15 hold, så ungdomsformanden måtte desværre trække lod om hvem, der ikke kunne deltage.
-Vi er meget udfordrede på vores faciliteter. Vores manglende omklædningsrum skaber som altid store problemer. Og vi har af DIU fået at vide, at hvis vi i fremtiden ikke finder en samarbejdspartner, som kan være med til at løfte, så bliver vi fravalgt til denne slags turneringer. Det er rigtig ærgerligt, for det kommer til at true vores eksistensgrundlag som klub, fortæller ungdomsformand Mikkel Sørensen, der dog har fået en masse positive tilbagemeldinger tilbage fra de deltagende klubberne.
Én ting vi har i Gladsaxe ishockey der er gode frivillige, god service og så har vi Danmarks bedste klublokale, fastslår Mikkel Sørensen.

hosckey

Opstart af sommertræning 16. maj

Der vil være fælles opstart af sommertræning for alle ungdomshold samt 1. holdet d. 16 maj kl. 11. Efter ca. 1 times fælles træning og hygge, på tværs af alle hold, slutter vi af med pølser fra grillen. Vi forventer at slutte kl. ca. 13.30.

Mvh Bestyrelsen

Nye holdfotos

Holdfotos for ungdomsholdene samt 1. holdet er nu opdateret på hjemmesiden. Bemærk at disse ikke må bruges til print eller andre publikationer uden tilladelse.

U13 i England

U13 holdet deltog sidste weekend i to turneringer i Manchester og Sutton i England. Vi havde en dejlig tur med store oplevelser både socialt og sportsligt, og vi fik prøvet at spille ishockey under andre forhold og regler end vi er vant til hjemmefra. Vores nye venner fra Sutton var meget gæstfrie og kørte os gladeligt rundt mellem de forskellige haller, hoteller og lufthavnen. Der blev også tid til sightseeing i Manchester samt et besøg på Old Trafford.

Sting_Bears

Piger Power Hour

Første torsdag i måneden vil der være træning kun for piger i tidsrummet 1700-1750. Træningen varetages af Suman Lundbye der til dagligt arbejder som skolelærer på Grønnemose Skolen bla. som profilidrætslærer.

Suman fortæller: “Som 11 årig begyndte jeg at spille ishockey i GSF, på et kvindehold. Senere har jeg spillet i Herlev, Gentofte og KSF. Sommerferier blev ofte tilbragt i Sverige på hockeyskoler. Det er super fedt at være tilbage i GSF som træner og give den gas i Piger Power Hour”.

Træningen er for piger i alle aldre — dog skal man kunne stå sikkert på skøjter uden assistance.

De 10 forældre bud

De 10 bud er tyvstjålet fra DBU, men de gælder også i GLIS!

  • Mød op til træning og kamp – dit barn ønsker det.
  • Giv opmuntring til ALLE spillere under kampen – ikke bare til din datter eller søn.
  • Giv opmuntring i både med- og modgang – giv ikke uberettiget kritik, men positiv og vejledende kritik. Continue reading