Tilfælde af meningokoksygdom konstateret

Der er desværre blevet konstateret et tilfælde af meningokoksygdom på vores U17 hold (spiller er i behandling, bedring og forhåbentligvis snart tilbage på isen igen).

Det er vigtigt at understrege, at risikoen for, at andre medlemmer er blevet smittet som følge heraf, er meget lille, og der er absolut ingen grund til panik; men bestyrelsen ønsker dog alligevel at oplyse herom, så forældre kan være opmærksomme på evt. symptomer og forholdsregler – også helt generelt.

Der kan læses mere om symptomer, mm. i Sundhedsstyrelsens informationspjece omkring meningokoksygdom på dette link.

Mvh,
Bestyrelsen

Danmarks Ishockeyunion holder løvedag søndag den 2. oktober

Der vil den dag være åbent hus hos landets ishockeyklubber.

I den forbindelse inviterer Gladsaxe Ishockeyklub alle børn – piger og drenge – mellem 3 og 9 år til at komme.

Her kan man:

  • Tage mor og far med.
  • Lege med 1. division spillere på isen.
  • Høre om ishockeyens muligheder.
  • Høre om glæden ved holdsporten.
  • Få forfriskninger til forældre.
  • Få en gratis T-shirt til alle børn.
  • Få autografer fra spillerne.

Løvedagen plejer at være utrolig hyggelig og er en fremragende introduktion til verdens bedste sport.

Så sæt allerede nu kryds i kalenderen og vær klar til at give den gas 2. oktober.

Tid: Søndag d. 2. oktober 11:15-13:00

Sted: Gladsaxe Ishockeyklub – Isbanevej 3 – 2860 Søborg

PS: Medbring skiundertøj eller andet behageligt tøj til at have på under udstyret.

Gladsaxe Ishockeyklub holder åbent hus

Søndag den 30. august kl. 11.15 – 12.45

Gladsaxe Ishockeyklub tilbyder alle børn mellem 6 og 11 år – piger og drenge – at komme gratis på is. Det eneste du skal er at medbringe skiundertøj eller andet behageligt tøj til at have på under udstyret. Gladsaxe Ishockeyklub låner jer skøjter og udstyr.

Vi glæder os til at se jer og jeres familie.

Gladsaxe Ishockeyklub

Abent_hus

 

Klik her for en invitation i pdf format.

 

Nordamerikanere på eventyr i Gladsaxe

(fra Gladaxebladet)

Gladsaxe Ishockey har i de seneste sæsoner ligget i bunden af landets næstbedste række, 1. division, men måske ændres der på det faktum, når Gladsaxe skyder den kommende sæson i gang.

I hvert fald har klubbens bedste hold, der igen i denne sæson trænes af Jacob Volf, fået fat i et par forstærkninger, der giver genlyd på 1. divisionsniveau. Det er Jacob Volfs gode venskab med den tidligere Herlev-spiller, amerikaneren Jack McNamara, der har givet afkast i form af to nordamerikanske forstærkninger – begge college-spillere og forwards.

Continue reading

Landskamp Danmark – Hviderusland

Køb billetLørdag den 26. april 2014 kl. 19.00 møder det danske A-Landshold det Hviderussiske Landshold.

Landskampen spilles i Rødovre Skøjtearena, Rødovre Parkvej 425, 2610 Rødovre og den bliver den sidste testkamp i Danmark inden landsholdet drager til A-VM i Hviderusland.

I samarbejde med Danmarks Ishockey Union vil vi gerne give landsholdet massiv støtte op til kampen og vi opfordrer derfor vore medlemmer og andre der støtter op omkring landsholdet til at møde op for at se kampen.

Hvis du bestiller dine billetter via hjemmesiden her støtter du samtidig klubben idet en del af billettens pris så tilfalder klubben.

Klik her for at bestille billetter til kampen.

Ny iskoordinator søges fra sæson 2014/15

Kevin — der gennem flere år varetaget iskoordineringen for klubben — vil gerne fokusere på sin trænergerning fra næste sæson og vi søger derfor en mulig afløser. Jobbet kræver noget kendskab til ishockey ligesom der vil være enkelte planlægningsmøder i løbet af en sæson. Størstedelen af arbejdet kan dog udføres hjemme fra computeren. Kontakt Kevin el. et meldlem fra bestyrelsen hvis det har interesse.

Bestyrelsen

Olaf Eller ny sportschef

Bestyrelsen kan med glæde annoncere at det er lykkedes os, at få ansat Olaf Eller som sportschef for Gladsaxe Ishockey.

Olaf behøver ingen nærmere introduktion men vi kan alligevel nævne, at han har været i sporten i mange år både som spiller og ikke mindst som træner for forskellige hold i Danmark. Olaf har vundet DM både som spiller og træner og har senest trænet Esbjergs Elite hold med stor succes. Olaf er i den kommende sæson også U20 landstræner.

Olaf skal sikre den sportslige udvikling af ungdommen og 1.div  i Gladsaxe. Vi håber at Olafs tilstedeværelse vil være med til, at videreudvikle Gladsaxe Ishockey så vi hæver vores sportslige niveau.

Vi glæder os til samarbejdet og byder hermed Olaf varmt velkommen i Gladsaxe Ishockey

Mvh

Bestyrelsen

Ny stor sponsor aftale med Reebok

Gladsaxe Ishockey er stolte over, at kunne præsentere Reebok som ny samarbejdspartner. Reebok har som følge af vores tilhørsforhold med Copenhagen Hockey valgt at udvide samarbejdet så det også omfatter Gladsaxes divisionshold. Der er således tale om en aftale som ikke tidligere er set bedre i Gladsaxe.

Vi ser frem til at arbejde sammen med Reebok i den kommende sæson og som ”farmer” klub for Copenhagen Hockey tror vi på en rigtigt spændende ny sæson.