Bedste placering i 15 år

Ishockey 04 09-17

Sebastian Alsing kunne slå Gladsaxe-sejren fast med det sidste mål til 9-2.
Foto: Kaj Bonne

Gladsaxe Ishockey er nu klar til slutspillet i 1. division

Af Dorthe Brandborg

Det var et tændt lokalmandskab der i tirsdags spillede den næstsidste kamp i turneringen inden slutspillet. Gladsaxe Bears lå inden aftenens kamp nr. 4 i turneringen – en placering de kunne holde efter aftenens kamp mod Herlev, som hjemmeholdet vandt over 9-2. Det var måske et overtændt hold, der lagde ud. Flere af Gladsaxe spillerne er gamle Herlev spillere, så der var en lidt rodet start.

Men Gladsaxe kom alligevel bedst fra start. Otte minutter inde i første periode kom holdets amerikanske spiller Tim Driscoll på scoringslisten, men fem minutter senere fik Herlev udlignet. I begyndelsen af 2. periode fik Gladsaxe mere fart på og Tim Driscoll kunne igen score. Et minut efter øgede Mads Thune til 3-1 og kort efter fik Herlev det sidste mål i kampen. Kort før 2.periodes afslutning øgede Joshua Rye Petersen til 4-2. 3.periode var en ren opvisningskamp fra Gladsaxes side, og med et træt Herlev hold blev de resterende mål sat ind i en lind strøm af Niclas Malling, Joshua Rye Petersen, Mads Thune, Christian Glaas og til sidst Sebastian Alsing.

Efter kampen var det et par glade trænere Jakob Volf og Göran Karlström der kunne konstatere, at det er holdets bedste placering i 15 år.
-Det har ellers været en hård start på sæsonen – men en hal uden is og dernæst en manglende ismaskine. Vi måtte i starten tage til takke med resterende tid i andre haller og har hele sæsonen været 5-6 kampe bagud. Vi har virkelig haft oddset imod os, fortæller Göran Karlström.

Men både Jakob og Göran er overbeviste om, at holdet kan gå videre til semifinalen.

-Hvis vi rammer dagen, så kan vi vinde mod alle, og vi har mærket respekten fra de andre hold. Der er rigtig mange spillere, der har udviklet sig og så betyder det meget, at vi har fået Emil Bigler tilbage i forsvaret. Han var jo egentlig stoppet, fortæller Jakob Volf.

Fakta

Der var cirka 100 tilskuere til aftenens kamp, men holdet håber på at flere lokale støtter kommer en tur op på Isbanevej og ser de sidste hjemmekampe. Placeringen i slutspillet giver nu tre hjemmekampe. Arbejdernes Landsbank er sponsor for Gladsaxe Bears og var også på plads med konkurrencer under kampen.. Til næste hjemme kamp som er fredag den 3. marts kl. 19.30 mod Vojens, udloddes der et Nexo ur, så man kan vinde, hvis man køber drikke i kiosken. Lørdag den 4. marts stiller Gladsaxe hjemme igen kl. 17.45 mod Vojens.

Ishockey 07 nr.39 09-17

Martin Jørgensen stod endnu engang en fremragende kamp for hjemmeholdet.
Foto: Kaj Bonne

 

Hvad vil venstrefløjen?

Skrevet af Læserbrev – 15. november 2016, 08:45:40

Henrik Sørensen (K) havde 25 okt. et læserbrev i Gladsaxe Bladet og tidligere har Lars Abel (K)også givet sine bekymringer og holdning til kende omkring kommunens skøjtehal.
Jeg er mor og holdleder for U9 i Gladsaxe Ishockey Klub, og lytter til mange frustrerede forældre – Skal vi flytte vores børn til en anden klub? Hvad sker der med hallen? Hvorfor hører vi ikke noget fra de øvrige partier? Hvad vil kommunen med al det foreningsliv der er i hallen?
Og jeg svarer: Jeg ved det ikke!
Gladsaxe er en traditionsrig kommune omkring ishockey, kunstskøjte løb og offentlig løb.
Hallen har vel en belægning på 99 %, og helt naivt troede jeg egentlig, at man fra byrådets side så en værdi i foreningslivet. Det gør I måske også, men I er om ikke andet ret tavse omring det. I hvert fald ift. hvad der skal ske med skøjtehallen.
Derfor synes jeg I skal kigge forbi skøjtehallen en tirsdag efter kl. 17.00, så kan I ved selvsyn se det pulserende foreningsliv..
Hver tirsdag sidder U7, U9, U11 og U13 spillerne med deres familier og spiser i klublokalet i forbindelse med deres træning, ungerne leger, griner og er sociale som vi vel var, da vi var børn – det kan foreningslivet nemlig også, og skal hallen lukke blot en sæson er det, , der også er på spil, og det er en katastrofe.
Så kære venstrefløj, hvad vil i med vores forenings liv i skøjtehallen?

Rikke Lauritzen

Gladsaxe Ishockey afholder åbent hus

IMG_0031

Er du mellem 4 og 9 år og har du lyst til at prøve at stå på skøjter og få alt det udstyr på, som en ishockeyspiller har?

Så er bliver der mulighed for det, når der afholdes åbent hus i Gladsaxe skøjtehal den 7. december fra 11.15-13.00.

Adressen er Isbanevej 3, 2860 Søborg

Trænere og forældre står klar til at hjælpe udstyret på og komme på is.

De første 30 børn får en ishockey t-shirt.

Klubben serverer kaffe og the til de voksne, og der er saft og frugt til børnene.

Vi glæder os til at se jer!

Venlig hilsen

Gladsaxe Ishockey

Olaf Eller takker af

Olaf Eller takker af
Faciliteterne i Gladsaxe Ishockey er for ringe
Skrevet af Dorthe Brandborg – 22. april 2014
Der var lagt i ovnen til, at Gladsaxe Ishockey ville arbejde for at komme tilbage til fordums stortid, da de med ishockey-koryfæet Olaf Eller satte ind på at styrke klubben. Olaf Eller har efter et år som sportschef i Gladsaxe Ishockey og træner for 1. holdet nu smidt håndklædet ind på isen. Continue reading

Rare penge til ferien

Ishockeytræner fik Nordeas Idrætslederpris
Skrevet af Niels Rasmussen – 15. april 2014, 23:06:07Nordea-Idrætslederpris-01-16-14-400x266

Ishockeytræneren Kom Lohmann kunne ikke forstå, hvorfor klubformand Henrik Klinkvort med djævelens vold og magt ville have ham med til FIGs møde i mandags på Bagsværd Stadion. Continue reading